Lunar Liga og fællestræning 12. august - 9. oktober 2025
Tilmeldingsfrist
30. juli 2025, kl. 23:59
Betaling
Via Dankort eller internationalt kreditkort & MobilePay Online
Trænere
Tirsdage er Lasse Ellebæk træner. Torsdage er Rasmus Hjortkær træner.
Niveauinddelt træning
Der bliver i høj grad lavet niveauinddelt træning. Dvs. trænerteamet vil inddele alle spillere i en række forskellige niveauer, så man kommer til at træne med dem, som er så tæt på ens eget niveau som muligt.
Der bliver fx lavet en særskilt træning for de spillere som er nybegyndere. Ligesom der også vil være en særskilt træning for de mest øvede spillere. Og så vil der også være særskilte træninger midt imellem.
Det er den konklusionen klubben er nået frem til baseret på input fra spillerne fra det træningsforløb som netop er ved at blive afsluttet. Altså at noget af det vigtigste er, at man træner med nogle som er så tæt på ens eget niveau som muligt.
Hvordan inddelingen af forskellige træninger helt præcist bliver ved vi først, når vi ved hvor mange spillere der har tilmeldt sig. Forhåbentlig kommer der ligeså mange spillere, som i den sæson vi er på vej ud af, hvor små 100 spillere havde meldt sig til.
Det ligger fast, at træningerne vil køre tirsdage og torsdage i tidsrummet tirsdage kl. 17-21 og torsdage kl. 18-21.
Lunar Liga holdturnering
Der er i en vis udstrækning mulighed for at spille holdkampe i Lunar Ligaen, som er en holdturnering inden for padel, hvor man møder andre klubber/hold, og kan rykke op og ned i rækkerne.
Der er tilmeldt 3 damehold. Der er allerede tilknyttet spillere på disse tre damehold, nemlig de samme spillere, som også deltog på holdene sidste sæson. Så disse damehold er lukkede. På herresiden er der tilmeldt 6 hold, hvor 4 af holdene er åbne. Dvs. her udtages der spillere på baggrund af styrke, og det er trænerne, som udtager holdene. Derudover er der 2 lukkede herrehold.
Når man tilmelder sig her, så kan man tilkendegive om man ønsker at deltage på et lunar liga hold.
Spillerlicens
Når man spiller Lunar Liga holdkampe, så skal man have en spillerlicens. Den koster 100 kr. per år, og det er spilleren selv som skal afholde udgiften til denne licens. Så udover prisen for at tilmelde sig træningen, skal man også indregne denne udgift, hvis man ikke allerede har en licens i forvejen.
Aldersgrænse
Man skal være minimum 18 år for at deltage på disse træninger.
Aflysninger
Ved regnvejr må det forventes at træningen aflyses.